Personaleflugt:
Stigende brug af privathospitaler lader de "tungeste" patienter vente længst

MIDTJYLLAND: De offentlige sygehuse bløder personale og penge. Sådan beskriver Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, situationen på de danske hospitaler. Baggrunden skal findes i, at der bliver brugt flere og flere penge på at få foretaget operationer på privathospitaler for at nedbringe lange ventelister.

I 2022 forventer Region Midtjylland at bruge mellem 260 og 290 millioner kroner på privathospitaler. I 2018 var tallet på 110 millioner kroner, oplyser TV2 Østjylland. Ifølge Jes Søgaard kan det have store konsekvenser at bruge privathospitaler så ofte.

- Den faglige bekymring er, at det kun er de lettere operationer, der kan henføres. De mere komplicerede operationer kan de private ikke tage. Og det betyder, at det er de "tungeste" patienter, der venter længst. Det er et princip, der går imod alt faglig prioritering, siger han.

Professoren mener, at det bliver til en negativ spiral, hvis man bliver ved med at søge hjælp hos privathospitaler.

- En gang imellem skal patienterne på ventelisterne til ekstra kontroller, mens de venter på at blive opereret, og det belaster systemet yderligere. Det bliver skruen uden ende, siger Jes Søgaard.

"En blødende patient"

I 2018 var Danmarks sundhedssystem rangeret som et af de bedste i verden, men siden har både coronakrisen og personaleflugt sat sine spor. Jes Søgaard sammenligner situationen på de offentlige hospitaler med en blødende patient.

- Det første halve år skal gå med at stoppe blødningen med personaleflugten. Og det skal gerne stoppes i 2023, siger han og mener, at der er flere konkrete tiltag, man kan kigge på, men at særlig et punkt ville være effektivt.

- Den måde, du stopper blødningen på, er ved at give mere i løn til sygeplejersker, sosu-medhjælpere og jordemødre. Det er dyrt, men vi er nødt til at stoppe blødningen, og lige nu koster det meget at give penge til privathospitaler, vikarbureau og overarbejdsbetaling. De penge er dårligt givet ud.

Jes Søgaard mener helt konkret, at en lønforhøjelse på mellem 2.000 og 5.000 kroner om måneden til de førnævnte personalegrupper ville kunne vende den negative spiral.

5,7 pct. færre sygeplejersker

Fra maj 2021 til maj 2022 er der sket et fald fra 42.637 til 40.195 sygeplejersker, der er ansat i regionerne, oplyser DR. Det er et fald på 2.442 personer svarende til 5,7 procent. Der er både tale om sygeplejersker, der har arbejdet fuldtid og deltid. Opgjort i fuldtidsstillinger er der i perioden sket et fald på 1.622, viser nye tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Tallene dækker over basissygeplejersker og ledende sygeplejersker på de offentlige hospitaler, ansatte på hospice, stiftelser, fonde, selvejende institutioner og fællesregionale institutioner, som regionerne har en driftsaftale med. Men opgørelsen viser, at faldet ikke er sket på de sidstnævnte områder. Her er der modsat sket en stigning på 21 ansatte personer.

Regeringen opgør sine tal lidt anderledes på baggrund af KRL-data, der bliver offentliggjort af Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af sygeplejersker opgøres i fuldtidsstillinger og medregner kun sygeplejersker ansat på sygehusene. Sygeplejersker ansat ved interne vikarordninger medregnes også. Det har ikke været muligt for DR at få nyere tal fra Sundhedsdatastyrelsen end 1. kvartal 2022.

ka